Tyche Brahe-vognen 2022 | Hertug Hans Festival

Jomfrutur

Tycho Brahe's vogn var med til at måle Danmark op

En helt særlig vogn får sin jomfrutur under Hertug Hans Festival, når Slesvigske Vognsamlings Tycho Brahe-vogn skal ud at køre for første gang. Læs historien om vognen og en tid, hvor opmåling af veje var en større udfordring.

I dag har vi ingen problemer med at finde ud af, hvor langt der er fra Haderslev til Hamborg, eller hvilken vej der er kortest mellem Esbjerg og Odense.

Vi slår gps’en til eller slår op på Krak.

Sådan var det ikke i 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Da fandtes der dårligt veje, og afstanden mellem to destinationer blev ofte målt i dagsrejser.

Derfor var det også lidt af en revolution, da opmålingen af vejene for alvor begyndte under Christian den 4.

Den historie kan man få et lille indblik i, når Slesvigske Vognsamling i forbindelse med Hertug Hans Festival lader samlingens Tycho Brahe-vogn få sin jomfrurejse lørdag den 3. juni klokken 15 i Damparken.

Vognen, der er en kopi af en milevogn, vil under festivalen være udstillet i parken. Den er bygget af vognsamlingens frivillige efter tegninger af vognforskeren dr. Phil. Per Ole Schovsbo og i forbindelse med dr. Phil Jens Vellevs store forskningsprojekt om den verdensberømte danske astronom Tycho Brahe.

I fortællingen om det danske vejnets historie spiller denne vogn en betydelig rolle. Med stor sandsynlighed er det nemlig sådan en vogn, der under Tycho Brahes medvirken er brugt til den første videnskabelige opmåling af en vej – nemlig kongevejen mellem København og Frederiksborg.

De såkaldte kongeveje blev anlagt under Frederik den 2 mellem hans slotte – eksempelvis mellem Haderslev og Kolding og Frederiksborg og København. Det var stenlagte veje, som det under streng straf var forbudt for alle andre end kongen at køre på.

Langs vejen mellem Frederiksborg og København opsatte kongen stolper og tavler med afgivelse af hele og halve mil.

Ligesom vejen forfaldt stolperne dog efter kongens død i 1588, men fire år senere kom der en befaling til lensmændene i Frederiksborg, Kronborg og København. De skulle sætte vejen i stand og forsyne den med milepæle.

Denne opmåling er med stor sandsynlighed sket under Tycho Brahes medvirken og med milevognen, hvorpå der var påsat et såkaldt hodometer – altså et særligt instrument til opmåling af afstande.

Sådan en vogn havde allerede Frederik den 2. I et brev til hertug Ulrik af Mecklenburg takker kongen den 29. juni 1584 for vognen, som han kalder for en milevogn.

Mekanikeren, der har konstrueret apparatet, Peter Jachenow, fulgte med til Danmark. Han omtales i et brev, som Tycho Brahe skriver i 1591, og flere gange i sin meteorologiske dagbog roser Tycho Brahe efterfølgende hans dygtighed. Blandt andet fremgår det også, at Jachenow flere gange besøgte den danske astronom på Hven, hvor han udfærdigede et måleapparat til en vogn, som Tycho Brahe havde der – og det er altså kopien af denne, som får sin jomfrutur i Damparken.

I øvrigt er der endnu en finurlig historie knyttet til Tycho Brahe-vognen.

Det er ud over at være en milevogn også en kuskevogn.

Med andre ord blev vognen som den første betjent af en vogndriver, der faktisk sad på den. Inden da red vogndriveren på en hest foran vognen.

Denne lusksuvogntype blev opfundet i slutningen af 1400-tallet i den ungarske landsby Kocs og brugt af den ungarske konge til sine rejser mellem Buda og Wien.

Da det er kongerne, der introducerer kuskevognen, blev det den første vogntype i Danmark, som adelens mænd kunne sætte sig op i – uden at tabe ansigt. Inden da var det nemlig kun gamle, svagelige mænd, kvinder og børn, der blev kørt i vogn.

Kom forbi i Damparken, se vognen og få en snak medfolkene fra Slesvigske Vognsamling og Historie Haderslev.

Her vil du i øvrigt også kunne lave din egen terning i træ.

TILBAGE TIL PROGRAM